Om Refleks

Vi er leverandør, socialfaglige konsulenter og vikarer til kommuner, jobcentre, private- og frivillige organisationer.

Hvem er vi?

Med borgeren som omdrejningspunkt har Refleks siden 2006 været en aktiv del af skiftende indsatser på både beskæftigelses- og socialområdet.
Vi har solid erfaring med at samarbejde med offentlige myndigheder om at udvikle og gennemføre kommunale indsatser – særligt inden for beskæftigelsesområdet.

Refleks er kendetegnet ved et tværfagligt samarbejde, hvor vi fungerer som et støttende bindeled mellem socialt udsatte borgere og deres omgivelser.

Vi arbejder målrettet med progression i alle de sager, vi er en del af. Den skabes gennem håndholdte indsatser, løbende og tæt dialog med sagsbehandlere, og afrapporteringer af høj faglig kvalitet.
Vores indsatser er altid meningsfulde og tilpasset den enkelte borgers situation – og bygger på mange års erfaring i kommunalt samarbejde, både inden for rammeaftaler og i direkte samarbejde med sagsbehandlere omkring fælles, konkrete mål.