Leverandør

Re-fleks har været leverandør på skiftende indsatser på beskæftigelsesområdet siden 2006. Vi har stor erfaring med at indgå i samarbejder med offentlige myndigheder for at bidrage til kommunale indsatser indenfor især beskæftigelsesområdet. Som leverandør er Re-fleks kendetegnet ved at samarbejde på tværs af sektorer og at fungere som et støttende bindeled mellem socialt udsatte og deres omverden.

Fagligt fokus

Hos Re-fleks er vi optaget af progression i forbindelse med de sager vi arbejder med. Den skaber vi gennem vores håndholdte indsatser, tæt kommunikation med sagsbehandler, kvaliteten af vores skriftlige afrapportering og ved at skabe meningsfulde forløb. Indsatserne som leverandør er baseret på vores lange erfaring med at samarbejde med kommuner, styret gennem rammeaftaler og med den enkelte sagsbehandler, styret af et fælles mål.

Vores erfaring har vi bl.a. fra samarbejder med følgende kommuner og jobcentre siden 2006:

  • Frederiksværk Kommune
  • Halsnæs Kommune
  • Jobcenter København
  • Jobcenter Halsnæs Kommune
  • Jobcenter Lolland
  • Jobcenter Rudersdal
  • Jobcenter Stevns
  • Jobcenter Gribskov
  • Jobcenter Ballerup
  • Høje- Taastrup Kommune
  • Hvidovre Kommune
  • Lyngby Taarbæk Kommune